fredag den 16. september 2011
En dag i mine eller andres sko.. Eller vil du leve dit eget liv?
Inden du dømmer folk på udseendet, så tænk over at selvom man måske ser ud til at have alt, så kan en person altså godt have et "dårligt" liv, jeg tror ikke på at alle mennesker kan have alt. Der vil altid være noget de ikke har selvom de ser ud til at have alt, vil der altid være mindst en ting de ikke har. For, ingen mennesker er perfekte, de kan måske have et dårligt indre, eller hvad ved jeg? Jeg er i hvert fald bare træt af at folk tror jeg kan få alt, jeg kan ikke få alt hvad jeg peger på, selvom det måske kan se sådan ud til tider, men hvis du kendte mig virkelig godt, eller kender grundene til at jeg kan det, så ville du måske ikke ønske at du var mig, det kan godt være at i mener jeg har hjertet det rette sted, eller at jeg er smuk, eller hvad ved jeg, men det er også det eneste jeg har uden at skulle kæmpe en brag kamp for det. Men så skulle i bare vide hvad jeg ikke har. Så finder du hurtigt ud af at der kan være nogle ting der mangler, som jeg burde have. Jeg misunder tit mine veninder for ting de har som jeg ikke har, men så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og siger til mig selv "måske har jeg noget de ikke har". Jeg har ladet mig høre at mange misunder at jeg har en storesøster som jeg har, ja hvis hun ikke var min, havde jeg da også misundet lillesøsteren til hende, for ja jeg har måske en sej storesøster, som er lidt vild med ting, ha ha :) og hun er lidt med på det hele, en rigtig rock and roll cool, som vi altid laver fis med :) men ja, altså det jo ikke fordi jeg får alt foræret, jeg gør jo også rigtig meget for at få det forhold til hende som jeg har :) også er jeg lidt en type der ikke kan lade være med at hjælpe andre hvis de har det dårligt, men synes bare folk er rigtig gode til at dømme andre på udseendet.. Og det er jeg så træt af. Så jer derude der ønsker at få en andens liv, så tænk jer en ekstra gang om, så finder i ud af at der er huller i andres sko, selvom du ikke helt kan se det kan man altid dække det fordi de vælger at træde på det, i stedet for at vise dem frem. Det jo ikke alle i kan se det på, det ligesom at folk har en facade, de dækker det måske med makeup fordi de har fået slag i ansigtet af deres forældre eller dækker det dårlige ting der sker bag smilet. For bag hvert et smil, gemmer der sig altid en hemmelighed (-;
Men lige til mit forsvar, hvis du føler dig generet af mine holdninger, så husk lige på bag hver ting du gør, vil der altid være flere forskellige historier omkring hvad du har gjort. Eller hvis du ønsker at snakke omkring nogle af de ting, så skriv en besked på min facebook, i kender navnet pga det står over det hele på bloggen.
Da jeg lærte at kende mennesker, fandt jeg hurtigt ud af at man kan ikke bytte liv, det eneste er at du kan drømme om at få det liv, og hvis du virkelig ønsker at få din venindes, eller bekendtes eller kendtes liv, så prøv at gør nogle ting der minder om det de gør, så du da et skridt tættere på et bedre liv, hvis du mener det vil gøre dit liv perfekt ;)
torsdag den 8. september 2011
The most beautiful things in life, are not seen, but felt by heart. ♥...
Why do we close our eyes when we pray? When we cry? When we dream? Or when we kiss? Because we know that the most beautiful things in life are not seen, but felt by heart. ♥.
Jeg lærte af min fars kone, kærlighed er ikke noget man kan dele med gud og hver mand, men noget man kan dele med dem som er ens baggrund, eller noget man har gjort med en, som ikke har været gjort med andre, som hun selv siger ordet "jeg elsker dig" bliver misbrugt hver dag, i alle aldre, selv jeg gør det mener hun, "jeg elsker dig " er meget store ord. Men jeg mener ikke ligefrem at jeg misbruger det, jeg skriver kun jeg elsker dig, til dem jeg ville kunne sige det til, og til dem jeg mener at et liv uden dem, ville aldrig være et liv som er værd at leve. Alle har hver deres meninger, det skal der jo også være plads til. Og ja, jeg har det sådan lidt, hvis du græder over dem, er det nogle der står dig nært. Men ærligt, jeg har altid synes at kærlighed er noget svært stads..Og kan ikke rigtig blive enig med mig selv om mine meninger, nogle dage tænker jeg "elsker jeg over hovedet egentlig nogle sådan helt fra hjertet af, eller er det noget jeg bilder mig ind?" mens andre dage " gud hvor jeg dog elsker ham eller hende" .. Tror nok alle har de dage hvor man tvivler på sig selv... Kærlighed.. Blir ingen nogensinde kloge på :)
onsdag den 7. september 2011
Shh ! c'est un secret..
I forstår vel godt titlens navn ;)
medmindre i stinker til engelsk, for meget af det franske er tit engelske ord ;)
- nok om det..
SHH DET ER EN HEMMELiGHED, flot -.- du så dum at du selv har sagt det videre også giver du andre skylden for at ha sagtdet videre.. Come on..
Hmm, alle kender det med at holde på en hemmelighed, men hvor mange kan man egentlig stole på? ingen.. Alle mennesker fortæller altid mindst en af de hemmeligheder de får af vide videre til andre, og ja lad vær at benægte det, for sådan er mennesker.. Selv jeg er sådan, men det kommer også lige an på hvad hemmeligheden er ;) Men ja, som overskriften siger " shh det er en hemmelighed" jeg tror jeg har hørt den sætning 23456543567 gange vidst ikke mere.. Min familie har det med at være vild med hemmeligeheder, sladder og drama, især min fars side, og lidt mors, nogle gange er det som om jeg er med i 2900 happines, jeg ved ikke lige hvad der sker for at jeg synes det, men der er ligeså meget rod som der er i deres, så hvis i skulle forstå hvad jeg mener med de 3 betegnelser så passer den tv serie rimelig godt ;). Synes bare det er grimt at det er sådan, men ja, hvis man nu er vant til det, så tænker man ikke rigtig lige over det.. Ha ha.. Og det jo heller ikke ondt ment at min familie er sådan, alle har vel deres dårlige sider i sin familie, ingen er perfekte, men de kan altid se sådan ud, især hvis de er gode til at "sluge kameler og spille violin" hvis i kender det udtryk? hvis ikke så er det at bare tage i mod andre kritik uden at forsvare og sige noget tilbage..
Men ja altså synes bare jeg skulle ud med det.. Det er er nok det eneste sted hvor jeg kan sige min mening uden min familie egentlig læser og bliver sure over det.. Min blog er begyndt at være en slags dagbog for mig, og håber lidt at jeg får tid og overskud til at skrive flere indlæg ;)
onsdag den 31. august 2011
Chanel, ma plus grande faiblesse très ♥ ♥.
Chanel, ma plus grande faiblesse très ♥ ♥.
som betyder " Chanel, min store svaghed.
Kære Chanel, jeg kunne dø for at få noget hvor der bare står Chanel på!
I min verden der findes der ikke noget bedre makeup mærke end Chanel, jeg kunne dø over at der ikke er mere i min Chanel mascara -.- men jeg må overleve med min super lækre babylyserøde neglelak fra Chanel..
Som faktisk er den her, bare en andet låg på :-)
Deres makeup, parfumer, og accessories, er klart det jeg elsker mest med Chanel :).
tirsdag den 23. august 2011
Simone Olivia Dupont Cavanaugh /;
http://www.youtube.com/watch?v=lTLiuYyAuvk - Sarah West, tag min hånd.
dengang, sangen var mit liv /;
Hmm..
jeg hedder Simone Olivia Dupont Cavanaugh, jeg er 16 år.
jeg bor p.t i Bellahøj, hos min far og hans kone.
Førhen boede jeg hos min mor, hvor vi har haft boede i Søborg i 10 år, hvor vi så flyttede til Herlev, men ingen af stederne følte jeg mig hjemme, og efter adskillige forsøg på at bo hos min far tog 5 år for mig at få lov til det.. Jeg er ikke typen der bryder sig om ros, for jeg har været vant til at få det omvendte lige siden jeg startede i skole, jeg har ikke gået i vuggestue, men kun i børnehave, har aldrig trives et sted før nu, det har taget mig 15 år at nå her til hvor jeg er nu.. Men ja, så efter mobning i børnehaven, så gik det videre til børnehave klassen hvor jeg så blev bundet fast med garn, ledninger osvosv.. under en trappe, jeg kan huske at jeg var rigtig bange for edderkopper, men til sidst lærte jeg at de ikke kan gøre en ondt, det endte med at jeg elsker edderkopper, og har aldrig været bange for at tage en med hånden pga det. Nogle år senere, så begyndte jeg i 6 klasse, alle så frem til en overnatnings fødselsdag hos en af de populæreste piger i klassen, jeg husker tydeligt at jeg skulle til at ligge mig til at sove også kom nogle af pigerne hen til mig og sagde, ha ha du sover rigtig lige helt alene? og noget med at "hvis du nu tabte dig ikke Simone? så havde du været en rigtig smuk pige, men det kan vi jo godt glemme alt om ikke? " jeg græd så meget at jeg blev hentet af min daværende stedfar og sov hjemme.. jeg havde også nogle års perioder hvor jeg slet ikke var til at styre, det eneste jeg sagde var " jeg vil dø, jeg fortjener ikke at leve på den her jord" - jeg husker ikke hvorfor jeg mente det, og det er nu også bare noget jeg har fået af vide efter nogle år at jeg har været sådan en sur en, som folk har været bange for..
Efter at jeg ligesom besluttede i 6 klasse at jeg ville skifte skole, men min mor mente at det ikke ville hjælpe, pga pbr hjemme og ude.. Så startede jeg på familie skolen i Bagsværd, jeg synes det var noget værre rod, både at skulle være der 3 dage ud af 5 dage, også de 2 andre dage var jeg i normal skole, og når jeg mener normal, så mener jeg at det med at få point for hvordan man er som person i humøret og er, det sku ikke normalt.. og jeg flippede også helt ud over at jeg skulle gå der, det hjalp ikke meget med mobningen, det blev bare værre.. /; Efter at jeg klarede den der skole lort.. Så kom jeg helt tilbage til det med skole, mobningen var ikke blevet bedre.. Efter en masse rod i Søborg i hjemmet, valgte min mor at flytte til Herlev, hvor hun så stadig bor, og har arbejde. Jeg blev så inderlig glad, og yderlig glad (hæ)da jeg fandt ud af at jeg havde en chance for at skifte skole.. Endelig kom tiden til at jeg flyttede til Herlev, jeg startede på skolen der lå lige i nærheden, det gik fint i starten, indtil de andre pludselig begyndte at hade mig, jeg var klassens grimme pige, hende ingen gad at have noget med at gøre. De aftalte hver dag om hvad de skulle gøre ved mig, og en dag gik jeg før tid hjem for at slippe for at blive slået, så støder jeg lige ind i en, der antaster mig og med det mener jeg at det kunne være ført videre til voldtægt, jeg blev reddet af 2 piger, som jeg ikke kender, og det var det eneste der fik mig til at se lysere på tingene, det var ikke mig der var noget galt med, men dem.. Men ja, efter et års mobning der, fik jeg endelig overtalt min mor til at jeg måtte flytte hjem til min far, jeg går nu på Rødkilde skole, og har aldrig været gladere, jeg har de bedste veninder og venner omkring mig. Og det vil jeg ikke bytte ud for noget.
I helvede, der findes der en vej til paradis.. Den smutvej var jeg heldig at finde ;).
Jeg havde lavet en afstemning på min blog, og nogle af stemmerne var på at jeg skulle fortælle lidt mere om mig selv.
Billederne er alle mig, i gennem tiderne ;) det næst sidste er lige taget for 2 dage siden ;).
jeg hedder Simone Olivia Dupont Cavanaugh, jeg er 16 år.
jeg bor p.t i Bellahøj, hos min far og hans kone.
Førhen boede jeg hos min mor, hvor vi har haft boede i Søborg i 10 år, hvor vi så flyttede til Herlev, men ingen af stederne følte jeg mig hjemme, og efter adskillige forsøg på at bo hos min far tog 5 år for mig at få lov til det.. Jeg er ikke typen der bryder sig om ros, for jeg har været vant til at få det omvendte lige siden jeg startede i skole, jeg har ikke gået i vuggestue, men kun i børnehave, har aldrig trives et sted før nu, det har taget mig 15 år at nå her til hvor jeg er nu.. Men ja, så efter mobning i børnehaven, så gik det videre til børnehave klassen hvor jeg så blev bundet fast med garn, ledninger osvosv.. under en trappe, jeg kan huske at jeg var rigtig bange for edderkopper, men til sidst lærte jeg at de ikke kan gøre en ondt, det endte med at jeg elsker edderkopper, og har aldrig været bange for at tage en med hånden pga det. Nogle år senere, så begyndte jeg i 6 klasse, alle så frem til en overnatnings fødselsdag hos en af de populæreste piger i klassen, jeg husker tydeligt at jeg skulle til at ligge mig til at sove også kom nogle af pigerne hen til mig og sagde, ha ha du sover rigtig lige helt alene? og noget med at "hvis du nu tabte dig ikke Simone? så havde du været en rigtig smuk pige, men det kan vi jo godt glemme alt om ikke? " jeg græd så meget at jeg blev hentet af min daværende stedfar og sov hjemme.. jeg havde også nogle års perioder hvor jeg slet ikke var til at styre, det eneste jeg sagde var " jeg vil dø, jeg fortjener ikke at leve på den her jord" - jeg husker ikke hvorfor jeg mente det, og det er nu også bare noget jeg har fået af vide efter nogle år at jeg har været sådan en sur en, som folk har været bange for..
Efter at jeg ligesom besluttede i 6 klasse at jeg ville skifte skole, men min mor mente at det ikke ville hjælpe, pga pbr hjemme og ude.. Så startede jeg på familie skolen i Bagsværd, jeg synes det var noget værre rod, både at skulle være der 3 dage ud af 5 dage, også de 2 andre dage var jeg i normal skole, og når jeg mener normal, så mener jeg at det med at få point for hvordan man er som person i humøret og er, det sku ikke normalt.. og jeg flippede også helt ud over at jeg skulle gå der, det hjalp ikke meget med mobningen, det blev bare værre.. /; Efter at jeg klarede den der skole lort.. Så kom jeg helt tilbage til det med skole, mobningen var ikke blevet bedre.. Efter en masse rod i Søborg i hjemmet, valgte min mor at flytte til Herlev, hvor hun så stadig bor, og har arbejde. Jeg blev så inderlig glad, og yderlig glad (hæ)da jeg fandt ud af at jeg havde en chance for at skifte skole.. Endelig kom tiden til at jeg flyttede til Herlev, jeg startede på skolen der lå lige i nærheden, det gik fint i starten, indtil de andre pludselig begyndte at hade mig, jeg var klassens grimme pige, hende ingen gad at have noget med at gøre. De aftalte hver dag om hvad de skulle gøre ved mig, og en dag gik jeg før tid hjem for at slippe for at blive slået, så støder jeg lige ind i en, der antaster mig og med det mener jeg at det kunne være ført videre til voldtægt, jeg blev reddet af 2 piger, som jeg ikke kender, og det var det eneste der fik mig til at se lysere på tingene, det var ikke mig der var noget galt med, men dem.. Men ja, efter et års mobning der, fik jeg endelig overtalt min mor til at jeg måtte flytte hjem til min far, jeg går nu på Rødkilde skole, og har aldrig været gladere, jeg har de bedste veninder og venner omkring mig. Og det vil jeg ikke bytte ud for noget.
I helvede, der findes der en vej til paradis.. Den smutvej var jeg heldig at finde ;).
Jeg havde lavet en afstemning på min blog, og nogle af stemmerne var på at jeg skulle fortælle lidt mere om mig selv.
Billederne er alle mig, i gennem tiderne ;) det næst sidste er lige taget for 2 dage siden ;).
tirsdag den 9. august 2011
Et liv uden jer, ville jeg aldrig kalde et liv ♡♡.
Verdens bedste små søskende, godt være at jeg ikke ser jer særlig tit, men i hjertet, der er i altid, og der forbliver i!
jeg er ked af alt jeg har budt jer, og jeg er ked af at jeg måske ikke er en stor del af jeres hverdag, men jeg er hos jer så tit jeg kan! I smilet på mine læber, når jeg føler mig negativ. Husk i er elsket. I betyder mere end alt andet! Vores minder, er mere værd end meget andet!
Abonner på:
Opslag (Atom)











