jeg hedder Simone Olivia Dupont Cavanaugh, jeg er 16 år.
jeg bor p.t i Bellahøj, hos min far og hans kone.
Førhen boede jeg hos min mor, hvor vi har haft boede i Søborg i 10 år, hvor vi så flyttede til Herlev, men ingen af stederne følte jeg mig hjemme, og efter adskillige forsøg på at bo hos min far tog 5 år for mig at få lov til det.. Jeg er ikke typen der bryder sig om ros, for jeg har været vant til at få det omvendte lige siden jeg startede i skole, jeg har ikke gået i vuggestue, men kun i børnehave, har aldrig trives et sted før nu, det har taget mig 15 år at nå her til hvor jeg er nu.. Men ja, så efter mobning i børnehaven, så gik det videre til børnehave klassen hvor jeg så blev bundet fast med garn, ledninger osvosv.. under en trappe, jeg kan huske at jeg var rigtig bange for edderkopper, men til sidst lærte jeg at de ikke kan gøre en ondt, det endte med at jeg elsker edderkopper, og har aldrig været bange for at tage en med hånden pga det. Nogle år senere, så begyndte jeg i 6 klasse, alle så frem til en overnatnings fødselsdag hos en af de populæreste piger i klassen, jeg husker tydeligt at jeg skulle til at ligge mig til at sove også kom nogle af pigerne hen til mig og sagde, ha ha du sover rigtig lige helt alene? og noget med at "hvis du nu tabte dig ikke Simone? så havde du været en rigtig smuk pige, men det kan vi jo godt glemme alt om ikke? " jeg græd så meget at jeg blev hentet af min daværende stedfar og sov hjemme.. jeg havde også nogle års perioder hvor jeg slet ikke var til at styre, det eneste jeg sagde var " jeg vil dø, jeg fortjener ikke at leve på den her jord" - jeg husker ikke hvorfor jeg mente det, og det er nu også bare noget jeg har fået af vide efter nogle år at jeg har været sådan en sur en, som folk har været bange for..
Efter at jeg ligesom besluttede i 6 klasse at jeg ville skifte skole, men min mor mente at det ikke ville hjælpe, pga pbr hjemme og ude.. Så startede jeg på familie skolen i Bagsværd, jeg synes det var noget værre rod, både at skulle være der 3 dage ud af 5 dage, også de 2 andre dage var jeg i normal skole, og når jeg mener normal, så mener jeg at det med at få point for hvordan man er som person i humøret og er, det sku ikke normalt.. og jeg flippede også helt ud over at jeg skulle gå der, det hjalp ikke meget med mobningen, det blev bare værre.. /; Efter at jeg klarede den der skole lort.. Så kom jeg helt tilbage til det med skole, mobningen var ikke blevet bedre.. Efter en masse rod i Søborg i hjemmet, valgte min mor at flytte til Herlev, hvor hun så stadig bor, og har arbejde. Jeg blev så inderlig glad, og yderlig glad (hæ)da jeg fandt ud af at jeg havde en chance for at skifte skole.. Endelig kom tiden til at jeg flyttede til Herlev, jeg startede på skolen der lå lige i nærheden, det gik fint i starten, indtil de andre pludselig begyndte at hade mig, jeg var klassens grimme pige, hende ingen gad at have noget med at gøre. De aftalte hver dag om hvad de skulle gøre ved mig, og en dag gik jeg før tid hjem for at slippe for at blive slået, så støder jeg lige ind i en, der antaster mig og med det mener jeg at det kunne være ført videre til voldtægt, jeg blev reddet af 2 piger, som jeg ikke kender, og det var det eneste der fik mig til at se lysere på tingene, det var ikke mig der var noget galt med, men dem.. Men ja, efter et års mobning der, fik jeg endelig overtalt min mor til at jeg måtte flytte hjem til min far, jeg går nu på Rødkilde skole, og har aldrig været gladere, jeg har de bedste veninder og venner omkring mig. Og det vil jeg ikke bytte ud for noget.
I helvede, der findes der en vej til paradis.. Den smutvej var jeg heldig at finde ;).
Jeg havde lavet en afstemning på min blog, og nogle af stemmerne var på at jeg skulle fortælle lidt mere om mig selv.
Billederne er alle mig, i gennem tiderne ;) det næst sidste er lige taget for 2 dage siden ;).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar